»Se lige der!« – de små invitationer, der holder et forhold sammen
Det er sjældent de store gestus, der gør forskellen. Det er de mange små øjeblikke, hvor den ene rækker ud, og den anden svarer.
»Se lige den fugl!« Det lyder ikke af meget. Men ifølge parforskeren John Gottman er den slags små bemærkninger en invitation. Den ene rækker ud efter opmærksomhed – og den anden kan vælge at svare eller ej.
Gottman kalder dem bids: små forsøg på at få kontakt. Det kan være et spørgsmål, et blik, en sjov video eller et suk. I sin forskning har han beskrevet, hvordan par, der ofte vender sig mod hinanden i de små øjeblikke, også har lettere ved at klare de store.
Tre måder at svare på
Når din partner rækker ud, kan du groft sagt gøre tre ting:
- Vende dig mod: »Hvor? Nå, den er da fin!«
- Vende dig væk: Du hører det ikke eller svarer ikke, fordi du er optaget.
- Vende dig imod: »Kan du ikke se, jeg er i gang?«
Ingen svarer perfekt hele tiden. Det handler om, hvad der sker oftest.
Sådan bliver I bedre til det
Læg telefonen ned, når den anden taler. Det er den mest konkrete ændring, de fleste kan lave i dag.
Svar på det små. Du behøver ikke at være interesseret i fuglen. Du skal bare vise, at du er interesseret i den, der viser dig fuglen.
Gør det tydeligt, når du rækker ud. »Jeg har brug for fem minutter med dig« er lettere at svare på end et suk fra den anden ende af sofaen.
Lav plads til små ritualer. Et kram i døren. En kop kaffe til den anden. Tre højdepunkter fra dagen ved aftensmaden. Ritualer gør det lettere at række ud uden at skulle finde på noget nyt hver gang.
En lille øvelse til i aften
Læg mærke til, hvor mange gange I rækker ud efter hinanden i løbet af aftenen. Lad være med at vurdere det – bare tæl. De fleste opdager, at de små invitationer er overalt. Det er en ret fin ting at opdage.